Deployment
Processen med at gøre din kode tilgængelig for rigtige brugere på en server.
Deployment (eller 'deploy') er det øjeblik din kode går fra at eksistere lokalt på din computer til at køre på en server ude på internet — så andre kan bruge den.
Før deployment kørte din app kun lokalt: kun du kunne se den. Efter deployment er den live. Det er lidt som forskellen på at øve sig i et band-lokale versus at spille en koncert.
I dag sker deployment ofte automatisk via CI/CD-pipelines: hver gang du pusher kode til GitHub, starter en automatisk proces der tester og deployer koden uden at du skal løfte en finger. Platforme som Cloudflare Pages, Vercel og Netlify har gjort dette tilgængeligt for ikke-tekniske grundere.
Du bygger en hjemmeside med Astro og pusher koden til GitHub. Cloudflare Pages opdager ændringen, bygger siden automatisk og deployer den til thinkerdigital.dk inden for 30 sekunder.